Åsa linderborg året med 13 måneder anmeldelse

Den svenske forskare, reporter, kommentator og forfatter ortnamn Linderborgs Året tillsammans 13 måneder er et imponerende skånselsløst og usminket selvopgør fra den svenske #MeToo-debats voldsomme kalenderår

Det, der gør bogen sålunda brutal inom sin ærlighed, er, at ortnamn Linderborg fortæller meget mere, end hun behøver.

Og her tænker jeg ikke därför meget vid dem pinagtige scener, hvor kæresten forlader hende, og hun dulmer sin personlig hjertesmerte tillsammans selvbebrejdelser og vin.

Jeg tænker heller ikke således meget vid detta professionelle kontroltab, når hun skriver ophidsede aviskommentarer uden at kunne huske sine egne argumenter bagefter.

Og jeg tænker heller ikke vid hendes flagellantiske erkendelse af, at hun og Aftonbladets artikler angående teaterdirektør Benny Fredrikssons seksuelle krænkelser plats medvirkende til, at han begik selvmord (artikler, såsom detta svenske pressenævn äger kritiseret for at overskride grænserne for god publicistisk etik).

Nej, jeg tænker vid to scener, hvor ortnamn Linderborg skriver ifall sine egne oplevelser tillsammans seksuelle grænseoverskridelser alternativt krænkelser – vel at mærke tillsammans ett vinkling, der adskiller sig markant fra tidens ånd.

Først fortæller ortnamn Linderborg, hvordan hun vilket årig ungkommunist krævede sex af ett »mørkhåret, flot, velklædt, intellektuel dandy« fra Ungarn:

»Kan ni ikke tage mig bagfra hon ved statuen?

spørger jeg.

Bedratt og sønderknust forsøker hun å stable et nytt liv på beina

What? Jo, please, kunna oss ikke gøre detta her? Jeg går over plænen og forbi bevoksningerne omkring den oplyste statue. Ervin følger efter.

’Året med 13 måneder’ er svenske Åsa Linderborgs dagbog for perioden september til og med oktober Under sin tid som kulturchef på Aftonbladet gjorde Åsa Linderborg sig känd som en av de mest tvärsäkra i svensk offentlighet

Først da jeg trækker min stramme, sorte nederdel op og trusserne ned, forstår han, at detta er okänt alvor. detta er ikke ett god koncept, siger han. Jo, detta er, jeg besitter lyst til dig, komma on! Jeg hører, hvordan han fumler tillsammans bukserne, og mærker at denne prøver at penetrere mig, dock detta går ikke.

Anmeldelse

Efter et stykke tidsperiod vender jeg mig angående og ser hans halvstive stådreng, der stritter ud af gylpen. Den går vist ikke, siger jeg tillsammans enstaka vesterlændings selvtilfredse ansigtsudtryk.«

Senere tænker hun igen tilbage vid ungdommen, da hun såsom blot årig rejser tillsammans med enstaka otte tid ældre mand, O, til Verdens Ungdom-festivalen inom Moskva: »O besitter enstaka anden også, sikkert flere, oss besitter ikke lovet hinanden noget, dock jeg vil gerne mere.« Og vid færgen til Helsingfors er dem to alene inom saunaens omklædningsrum:

»Jeg knapper mine Levis op, og O glider op inom mig bagfra.

denne trækker sig ud og forsøger at trænge ind, hvor ingen besitter været før. detta gør ondt, jeg holder fast inom knagerækken, han mosler løs, detta gør ondt.

Lige midt i #MeToo debatten herhjemme udkommer Åsa Linderborgs debatbog på dansk; en meget personlig og velskrevet bog, der stiller skarpt på #Me-Too debatten i Sverige

detta er helt forkert, at han vil gøre detta vid den måde, dock jeg siger ingenting. Mine jeans er kravlet ned ifall knæene, angående halsen strammer hammeren og seglet, jeg besitter inom ett sølvkæde.«

En passende straf

Erindringen fra Ungarn lader ortnamn Linderborg hænge ved siden af Ervins halvstive stådreng. dock da hun den femte månaden i året , dagen hvor Riksdagen vedtager samtykkeloven, skriver dagbogserindring ifall O’s mislykkede analangreb inom , spørger hun retorisk:

»Blev jeg voldtaget?

detta ved jeg ikke.

Med åpningen introduserer hun sin ulykkelige kjærlighetshistorie som ender med at mannen hun elsker går fra henne

dock hvis oss havde samtykkelov dengang, ville jeg have haft ti tid til at beslutte mig for, angående jeg ville politianmelde detta. denne havde fået mindst to års fængsel, for han havde jo ikke spurgt angående denne måtte, og jeg havde heller ikke sagt ja. Jeg sagde ingenting.«

Åsa Linderborg spørger, hvad ett passende straf ville være, og hun erkender, at hun ikke aner detta.

Og sålunda gør hun noget ualmindelig modigt.

Ibland med en påtaglig gränslöshet i argumenten och några gånger med en häpnadsväckande brist på omdöme

Hun erkender, at hun fanns ude for noget, liksom ikke burde være sket, dock hun tænker alligevel vid O tillsammans taknemmelighed:

»Når jeg er skriveblokeret, finder jeg sommetider støtte inom den sommer, hvor O og jeg inom dem milde sommeraftener gik fra partikontoret inom irritation af torvet, og hvor han sagde, at jeg ville blive enstaka fribytter inom mening og tanke.

Kærligheden antager mange former. detta gør sex også. detta samme gælder voldtægter.«

Skåner ingen

Det kræver unægtelig enstaka fribytter inom mening og tanke, at udlevere sit eget unge jeg vilket ett, der kræver sex af ett modvillig mand, og derefter at stille spørgsmålstegn ved, angående detta endnu yngre jeg för tillfället også blev voldtaget af den ældre mand inom saunaen.

Og tænk at turde skrive, at både kærlighed, sex og voldtægt antager mange former.

detta lyder jo både liksom enstaka sidestilling og enstaka relativisering af begreberne.

Men fribytteren ortnamn frygter ingen og intet. Og skåner ingen og intet.

Og sig selv

Hun støtter undertrykte kvinder, dock forsvarer mænds retssikkerhed, når #MeToo bliver likt et missionshus, hvor prædikanten spøger: »Er inom frelste nu?«. Og hun tager utvetydigt dem højreradikale og nynazisternes område inom spørgsmålet angående ytringsfrihed og retten til at have ett stand vid bogmessen inom götet. Hvilket intellektuelt privilegium: at være upopulær vid begge fløje.

Det, der gør Året tillsammans 13 måneder til enstaka bekendelsesbog af ett helt særlig kaliber, er ortnamn Linderborgs parallelle spor: for detta første forholdet til familien tillsammans med den arbejderistiske loyalitet over for sovjetkommunismen, for detta andet ortnamn Linderborgs sociale opstigning til akademiker og kulturredaktør vid den venstreorienterede tabloidavis Aftonbladet, for detta tredjeplats hendes voldsomme politiske engagement liksom offentlig intellektuel tillsammans med radikale holdninger, for detta fjerde bølgen af #MeToo, vilket hun både tillägg vid og kritiserer, og for detta femte den barske beskrivelse af at blive forladt og stå ramponeret tilbage inom al elendighed.

»I #MeToo findes der kun to roller: gerningsmanden, der gøres til repræsentant for alle mænd, og detta kvindelige offer, der står helt uden ansvar og handlemuligheder,« skriver ortnamn Linderborg.

Og videre: »Når presseetikken ikke gælder alle, taler oss ikke længere ifall mennesker, således gøres dem til noget andet.

Hver dehumanisering af et medmenneske indebærer enstaka papper, hvor man dehumaniserer sig selv.«

Som sådan er Året tillsammans 13 måneder en dybt interessant og nødvendigt kulturkritisk bog ifall #MeToo, der pendulerer mellem detta frigørende og detta autoritære – vid nøjagtig samme måde likt ortnamn Linderborg og hendes journalistik selv svingede fra høj etik til skummel sensationalisme.

Den skråsikre debattør kom inom tvivl, og vilket læser er detta helt saliggørende at læne sig op ad et vaklende orakel.

likt et uperfekt menneske inom ett uperfekt verden äger ortnamn Linderborg skrevet enstaka forbløffende perfekt bog.

Åsa Linderborg: ’Året tillsammans 13 måneder. ett dagbog’. vid dansk ved Lisbet Kjær Johansen. Gutkind. sider, kroner

Klaus Rothstein er litteraturkritiker vid Weekendavisen.